top of page
IMG_2068-kopi.jpeg

Mere end en butik

Riza Harild.jpg

En købmand med et godt hjerte
 

Siden april 2012 har Høkeren på havnen i Aarsdale været en uundværlig del af byens hverdag. Her kan både lokale og besøgende finde alt det, de har brug for i hverdagen – fra toiletpapir, mælk og smør til mel, frosset kød, is, slik, sodavand, kaffe, øl og vin. Alt sammen til priser, der matcher dem, man finder i de større supermarkeder.

Fællesskab og frivillighed bag disken

Alle varer sælges til konkurrencedygtige priser.Det er muligt, fordi butikken drives af frivillige kræfter. Der skal ikke betales lønninger, og det er en afgørende faktor for, at priserne kan holdes nede. De frivilliges indsats betyder, at Høkeren ikke blot er en butik, men også et fællesskabsprojekt, hvor byens borgere hjælper hinanden og bakker op om det lokale liv.

Høkeren har nu eksisteret i 14 år, og den bliver fortsat taget godt imod. Mange vælger bevidst at lægge så mange af deres indkøb som muligt i Høkeren, og det gør en stor forskel for butikkens drift og byens sammenhold.

Forretning med overskud – Til gavn for alle

Prispolitikken i Høkeren er gennemsigtig. Målet er en fortjeneste på cirka 15 procent på varerne. Det er det, der skal til for at dække regningerne. Det dækker butikkens udgifter, spild og gør det muligt at lægge penge til side til nødvendige investeringer, som for eksempel et nyt køleskab, hvis det gamle skulle gå i stykker.
 

Overskud går til fællesskabet

Det økonomiske overskud fra Høkeren går ikke i lommerne på enkelte, men bliver i stedet brugt på forbedringer til glæde for hele byen. Nogle af de konkrete eksempler er en badetrappe til havnen og en stor udendørs opslagstavle, som fungerer som Høkerens egen turistinformation for Aarsdale. På den måde bidrager hver eneste handel i Høkeren til at styrke byen og skabe nye muligheder for både lokale og gæster.

bottom of page