
Aarsdales egen butik
Laksegade 20, Aarsdale
Tlf.:+45 31504210
Åbent fra kl. 14.30 - 17.30
Lukket mandag.
Kommende arrangementer
Jule-komsammen på årets korteste dag
Søndag d. 21. december kl 15 mødes vi i Høkeren til hyggelig komsammen, hvor børnene kan hente deres julesokker - måske med noget godt i?!
Her bliver der også fundet de heldige vindere af jule-lotteriet.
Der serveres gløgg, saft og småkager. Hvis vejret tillader det, er der også musik på pladsen, Frits spiller.





Ny terminal - kasseapparat
Duften af friskmalet kaffe og en person bag disken der giver personlig betjening bringer et behageligt minde om en ”gammeldags” købmandsforretning .
Når man om kort tid kommer ned i butikken, har fået sine varer og vil betale, og så måske ved samme lejlighed kikker den frivillige butikspasser over skulderen, forsvinder måske lidt af illusionen om den gamle købmandsbutik med det klingende kasseapparat.
Passeren står bag en spritny touchskærm og kortterminal, et nemt system både for passere og for den regnskabsansvarlige.
Stor tak til Bornholms Brand som har givet os mulighed for at investere i et sådan system - som gør det frivillige arbejde lettere - og som gør det muligt at leve op til de lovmæssige nye krav om bogføring.
